Bedre beslutninger

Ugilt Partner ApS hjælper virksomheder og beslutningstagere med at skabe overblik, vurdere muligheder og finde den rigtige vej frem. Vi kan tilbyde at være jeres finansielle sparringspartner på konkrete opgaver eller som en uvildig “second opinion” i det daglige.

Samtidigt tilbyder vi interessante projekter for investorer inden for specielt energiprojekter og ejendomme.

Jeg trækker på mange års erfaring fra den finansielle sektor og et bredt netværk inden for erhvervsliv, finansiering og forsyning.

Ydelser

Finansiel rådgivning og bankdialog

Jeg tilbyder uvildig finansiel sparring med udgangspunkt i virksomhedens situation og behov. En god bankrelation handler både om pris, vilkår og den rigtige finansielle struktur.

Ugilt Partner kan bistå med bankudbud, indhentning og sammenligning af tilbud, forhandling af vilkår samt vurdering af, om den eksisterende bankløsning fortsat er den rigtige.

Lad mig hjælpe med at vurdere konkrete tilbud eller indhente konkurrencedygtige alternativer via mit netværk. Ved et eventuelt bankskifte kan jeg bistå gennem hele processen.

Målet er et bedre beslutningsgrundlag – ikke nødvendigvis en ny løsning.

Forsyning

Med udgangspunkt i adskillige års erfaring fra den finansielle branche på forsyningsvirksomheder, tilbyder jeg rådgivning og sparring til varme- og vandforsyningsvirksomheder med særligt fokus på finansiering og finansiel strategi.

Jeg hjælper blandt andet med finansieringsmuligheder, låneportefølje, rente- og refinansieringsrisiko samt dialogen med banker og andre långivere.

Rådgivningen tager udgangspunkt i det enkelte værks økonomi, investeringer og risikoprofil. Jeg bruger mit netværk og skaber løsninger eller anbefalinger til støtte for driftsledere, bestyrelser og økonomiansvarlige.

Projektformidling

Ugilt Partner formidler udvalgte investeringsmuligheder med særligt fokus på energi- og ejendomsprojekter. Projekterne er nøje udvalgt og henvender sig til den professionelle investor, der ønsker at supplere en investeringsportefølje med alternative investeringsmuligheder.

Vi bringer via vores netværk projekter og potentielle investorer sammen og bruger vores relationer til at skabe kontakt mellem de relevante parter.

Ugilt Partner er ikke projektudbyder, men fungerer som formidler. Den nærmere vurdering af projekt, økonomi, risici og vilkår sker i dialog mellem investor, projektudbyder og relevante rådgivere.

Om Ugilt Partner

Ugilt Partner ApS er etableret af Peter Ugilt efter mange års arbejde i banksektoren med erhvervskunder, investering, finansiering og komplekse finansielle problemstillinger.

Gennem en lang karriere har jeg arbejdet tæt sammen med virksomheder, virksomhedsejere, forsyningsselskaber og professionelle investorer. Det har givet mig en bred erfaring og et stærkt netværk på tværs af finansiering og erhvervsliv.

Ugilt Partner bygger på en enkel tilgang: Rådgivningen skal være uvildig, konkret og skabe værdi for kunden. Jeg arbejder selv med opgaverne og inddrager relevante specialister og samarbejdspartnere, når det giver mening.

Kontakt

Peter Ugilt
Ugilt Partner ApS
Telefon: +45 51 39 33 34
E-mail: partner@ugilt.com